Foredrag

Ekspert i HR, rekruttering og talentudvikling

Skab en stærk arbejdskultur, der tiltrækker og tilknytter

 

Alle arbejdspladser ønsker at fastholde de gode medarbejdere og tiltrække nye. I en tid med stor konkurrence, kæmpe efterspørgsel på arbejdskraft, er det vigtigere end nogensinde at kunne skille sig ud. Det stærkeste punkt at gøre dette er arbejdspladsens kultur.

I dette foredrag vil Nicklas Pyrdol inspirere jer med:

– Hvilke kulturer, der vinder kampen om medarbejderne

– Hvor jeres kultur kommer fra og hvordan I kan forandre eller forstærke den

– Hvorfor ledelsen er de vigtigste kulturbærere

– Hvordan I bedriver kultur-ledelse

– Hvordan I formidler jeres kultur bedst, både internt og eksternt

– Hvorfor medarbejderne er de bedste kulturambassadører

Book Nicklas nu og giv jer selv et spændende, humoristisk og fagligt indspark til at lykkedes med at skabe en stærk arbejdskultur gennem det vigtigste I har; jeres medarbejdere.

Generationer på arbejdspladsen

 

Generation B, X, Y, Z. Hvad er egentlig forskellen? Og er der overhovedet en forskel? Endnu vigtigere er det måske, hvordan kan vi forstå de forskelle og ligheder der er, og sikre at vi kan tiltrække, integrere, engagere og samarbejde uanset hvornår man er født.

I dette foredrag vil Nicklas Pyrdol inspirere jer med:

– Hvad forskellige aldersgrupper tiltrækkes og motiveres af

– Hvordan I skaber en organisation og kultur, der motiverer alle aldersgrupper

– Hvilken rolle neurodiversitet og persontyper spiller i generationsdebatten?

– Hvorfor I kan gå galt i byen ved at tale for meget om generationer

– Hvordan I kan styrke feedback, kommunikation, samarbejdet og fællesskabet på tværs af aldersgrupper

Diversitet uden drama – samarbejde på tværs af forskelligheder

 

Vi har efterhånden slået fast, at diversitet er godt for teams og virksomheders innovation og performance. Men diversitet er også bøvlet. For når vi er forskellige, har vi også nogle gange svært ved at forstå hinandens perspektiver og handlinger.

I dette foredrag vil Nicklas Pyrdol inspirere jer med:

– Hvorfor forskelle i f.eks. køn, alder, nationalitet, persontyper og neurodiversitet kan gøre samarbejdet svært

– Hvordan vores individuelle fordomme og vaner står i vejen for det gode samarbejde

– Hvordan diversitet kan styrke os i stedet for at begrænse os

– Hvad vi skal gøre for at sikre trivsel og performance i diverse teams

– Hvordan vi lykkedes igennem psykologisk tryghed, mod, tydelighed i forventninger, roller og ansvar og en sund feedback-kultur

Arbejdsglæde – mere end frokostordning og fredagsbar

Hvem kunne ikke godt tænke sig at både tage på og fra arbejde med et smil på læben? For når vi nu alligevel bruger så mange timer på arbejdet og det alligevel er det første vi altid bliver spurgt om når vi møder nye mennesker, kan vi så ikke godt gøre det til mere for os selv og hinanden end “bare” et arbejde?

Det mener Nicklas Pyrdol vi kan. Fordi han har arbejdet med både nogle af de bedste sportsfolk i verden, men også med helt almindelige medarbejdere, så ved han hvordan man skaber motivation uanset hvad jobbeskrivelsen lyder. Han vil inspirere os med:

De 5 gyldne regler for arbejdsglæde

Hvordan man finder og fastholder motivationen i modgang

Hvorfor frokostordningen og fredagsbaren er ligegyldig hvis fundamentet ikke er iorden

Hvordan alle i teamet og organisationen kan være medspillere for arbejdsglæden

Fisken på disken – Hvordan I skaber en feedback kultur

I Danmark er vi ringe til at give feedback til hinanden. Halvdelen af os er for konfliktsky til at vi får sagt hvad vi egentlig mener og tænker og den anden halvdel af os kaster bare ordgalde op på deres kollegaer og medarbejdere uden antydningen af hensyn.

I dette foredrag vil Nicklas Pyrdol inspirere jer med:

– Hvorfor det er så svært at give feedback

– Hvordan hjernen reagerer på feedback

– Hvad forskellen er på feedback og feedforward

– Hvorfor ros er den bedste feedback vi kan give

– Hvordan vi kan skabe en verdensklasse feedback kultur

Typer, tests og tuning af samarbejdet

De fleste af os har været igennem en eller anden form for personlighedstest eller adfærdsprofil. Ofte har vi fået en farve, en bogstavkombination eller en type sat i panden som et mærkat, en endegyldig sandhed. Ofte er det dog noget, der går i glemmebogen når hverdagen melder sig eller noget vi bare bruger til at putte hinanden i kasser. Men hvorfor skal vi interessere os for personlighedstest? Der er masser af læring at hente til at styrke samarbejdet ved at skabe mere forståelse for os selv, vores kollegaer og hinandens adfærds- og handlemønstre.

I dette foredrag vil Nicklas Pyrdol inspirere jer med:

– Hvilke typer af personlighedstest, der findes og hvad der er forskellen

– Hvad personlighedstests fortæller og hvad de ikke fortæller, også om neurodiversitet

– Hvordan I bedst bruger personlighedstests til selvforståelse, udvikling og motivation

– Hvordan I bedst bruger personlighedstests til forståelse af hinanden og til styrkelse af samarbejdet, kommunikation og feedback

Kontakt og book Nicklas Pyrdol

Her kan du nemt sende en forespørgsel via kontaktformularen – selvfølgelig uden forpligtelser. Du vil hurtigt få tilbagemelding om pris, dato og andre spørgsmål, du måtte have.

Contact

Share some thoughts on your challenges and I will reach out to you to discuss the possibility of having a relevant and engaging speak.